Banebooking

Reservering

Reservering af banerne foregår under Banebooking i hovedmenuen.

Banerne må reserveres 2 timer ad gangen (minimum 2 spillere). Når du reserverer en bane, skal du opgive din(e) medspiller(e)s navn(e). Som medlem har du mulighed for at reservere 3 gange pr. uge. Deltager du i turneringer på anlægget, tæller det ikke som en booking.

Hvis spillet på en reserveret bane ikke er begyndt 10 minutter efter starttidspunktet, kan banen frit benyttes af andre.

Husk at slette din reservation i bookingportalen, hvis du bliver forhindret, så andre kan få glæde af banen.

Rettigheder

De grå pantere kan spille og booke baner til kl 15 på alle hverdage. I weekenden og på helligdage må de grå pantere spille og booke indtil kl 12. 

Juniorer og voksne kan spille og booke ubegrænset alle dage. 

Baneleje for ikke medlemmer er 40 kr/t./pers. Læg venligst pengene i postkassen i klublokalet efter endt spil.

Reservering af baner til turnering og træning

Nogle af banerne er periodevis på forhånd reserveret til turneringer og træning. Dette et tydeligt markeret på tennisklubbens sider i bookingportalen. I helt specielle situationer i forbindelse med turneringer, f.eks. pga. vejret, forbeholder bestyrelsen sig retten til at kunne ændre reservationer.





Banevedligeholdelse

  • Før spillet – Feje linierne (men pas på ikke at feje uden for linierne) Vande banen (en tør og løs overflade bliver fastere og dermed reduceres huller og ujævnheder i overfladen)
  • Under spillet – En af de store tidsrøvere i banevedligeholdelsen er udjævning af huller – så når du har en ledig stund under spillet – fjern hullet. Du jævner med forfoden og stamper til med foden.
  • Efter spillet – Fjern de sidste huller, evt. med skraber. Fjern lidt ukrudt! Fej helt ud til hegnet for at stresse ukrudtet.

Tag fejevejledningen alvorligt – den er vigtig for gode baner og viser respekt for stadionpersonalet.

Til forældrene: Tag en snak med børnene om, hvor vigtigt det er at følge fejevejledningen, så I bakker trænerne op i deres bestræbelser på at have god orden på banerne!

Der kan forekomme lukning af enkelte baner i løbet af sæsonen mhp. banevedligeholdelse.